Ny formand i Aars Tennisklub
16. maj 2019
Der har været skifte på formandsposten i Aars Tennisklub over vinteren. Christina Tange måtte træde tilbage til fordel for studielivet i København og efterlod dermed et frit formandssæde. Sædet er dog nu blevet besat og valget er faldet på den 24 år unge Jesper Hartvig Kristensen.

Jesper er en velkendt person i Aars Tennisklub, da han startede sin tid i klubben på en sommerskole tilbage i 2005, hvorefter han spillede fast i 6 års tid. Siden da har det været lidt on/off, men han har altid været medlem og fulgt med i klubbens gang. At blive valgt som formand sætter dog forhold til klubben i et lidt andet perspektiv.

- I forhold til da jeg selv spillede fokuserer jeg nu, som formand, på andre ting. Jeg tænker mere over hvordan man kan gøre klubben bedre og ikke hvordan jeg kan forbedre min baghånd, udtaler Jesper.

Til dagligt er Jesper ansat som overkonstabel ved ingeniørtropperne. Her begår han sig i en hverdag som kan ligge lidt langt væk fra tennisbanen. Han har i hvert fald svært ved at se en direkte sammenkobling mellem de to.

- Gennem mit arbejde har jeg tilegnet mig en hvis viden omkring fysisk træning. Ellers tænker jeg at lade sovepose og bivuakker bliver derhjemme.

Selvom forbindelse mellem hans arbejde og formandsposten ikke just er til at få øje på, har Jesper dog øjnene på bolden i forhold til hvad han gerne vil bidrage med som formand i Aars Tennisklub.

- Et af mine primære fokusområder bliver helt klart på det sociale. Jeg vil gerne styrke det sociale aspekt af vores tennisklub både på og udenfor banen, når der er træning og når der ikke er træning. Jeg håber man vil se mig som en åben og imødekommende formand. som kun vil det bedste for medlemmerne.

Slutteligt forholder Jesper sig til, om han var blevet bedre end hans storebror Jonas "Young Gun" Kristensen, der spiller på 1. holdet, hvis han havde fortsat med at spille fast.

- Det er ikke sikkert, men det kan jeg jo nå endnu.


Kalender
Opstart indendørs
30. september 2019
Efterårsferie i uge 42
14. oktober 2019
Se hele kalenderen
Hovedsponsor
Sparnord
Team Aars Tennisklub
Volkswagen Aalestrup










RESERVATION
PAY & PLAY BANE 6