Juniorer imponerede i weekenden
27. maj 2019
Det var ikke kun seniorholdene der var i aktion i weekenden. Også nogle af klubbens juniorer stjal noget af rampelyset med samlede sejre både lørdag og søndag.

Lørdag eftermiddag på Aars Tennisklubs anlæg tog to af klubbens talenter, Lucas Pedersen og Viktor Bror Kristensen, imod et modstanderhold fra Aalborg. De skulle spille en holdkamp af 3 kampe. En single hver og en double.

Viktor lagde ud ved at spille en meget tæt kamp, som desværre endte med et nederlag på 3-6, 4-6.

Derfor skulle Lucas vinde for at holde chance om den samlede sejr i live. Efter en lang kamp der gik ud i matchtiebreak, kunne Lucas trække sejren i land med cifrene 6-1, 2-6, 10-8.

Dermed var alt lige inden den afgørende double. Igen blev det noget af en neglebider, men de to unge Aars knægte kæmpede sig til en sejr på 2-6, 6-4, 10-8. Det betød at drengene hev en samlet sejr hjem på 2-1 over Aalborg.

Søndag var banerne i Aars igen klar til aktion. Denne gang var det de to piger Julie Quist og Stine Fruesgaard, som skulle ud på gruset i en turneringskamp mod et hold fra Randers.

Julie spillede en maratonkamp af en 3-setters, men måtte gå fra banen uden sejr. Kampen endte 6-4, 5-7, 8-10.

Derefter måtte Stine i kamp og se om hun kunne gøre noget ved hendes modstander. Igen blev der spillet en meget tæt kamp, men også Stine led et nederlag i sin single kamp. Hun var endda tæt på at lave et flot comeback da hun var nede 2-4 i andet sæt. 2-6, 5-7.

Cheftræner Mads observerede de to unge damer i kamp og han var meget tilfreds.

- Selvom de to har meget lidt turneringserfaring, spillede de nogle utroligt flotte kampe, hvor de fightede hele vejen, udtaler en stolt cheftræner.


Kalender
Se hele kalenderen
Hovedsponsor
Sparnord
Team Aars Tennisklub
Houmann Materieludlejning A/S










RESERVATION
PAY & PLAY BANE 6