Lucas, Marcus og Alexander var på den igen
7. februar 2020
I søndags skulle de tre Krog Pedersen-brødre prøve at fortsætte de gode takter fra forrige turneringer. Lucas skulle en tur til Hobro mens Marcus og Alexander måtte en tur til en holdturnering i Skive, hvor de for første gang skulle prøve kræfter med double.

Lucas spillede U12 skumtennis i Hobro, hvor man spillede to puljer á 4 spillere i hver. Da Lucas ikke skulle spille først havde han rig mulighed for at tjekke konkurrenterne ud inden han selv skulle i aktion. Om Lucas ikke lige var helt stået op denne søndag morgen, skal lade stå uvist hen, men han taber 0-6 i den første kamp ved stævnet.

Han fik dog taget en grusom hævn, da han i de efterfølgende kampe fandt det imponerende spil frem. Han vinder de resterende to kampe. Det placerede ham på en 2. plads i puljen og skulle derfor spille om den samlede 3. plads i U12-rækken mod nr. 2 fra den anden pulje.

Kampen om bronzepladsen bliver en gyser, hvor Lucas var oppe imod stærk modstand. Kampen tabes 2-3, og derfor måtte Lucas tage sig til takke med en 4. plads i denne omgang. Selv var Lucas fint tilfreds:

- Den sidste kamp var fed, og klart den bedste. Jeg er glad og tilfreds med min indsats og min 4. plads, udtaler Lucas.

Marcus og Alexander skulle en tur til Skive, hvor ikke nok med at de skulle spille som hold og double for første gang, så skulle de også spille kampe på stor bane for første gang. Og spændingen var til at mærke:

- De har glædet sig i flere måneder til denne turnering. De ved det bliver svært, da modstanderne har været i gamet i flere år, men de er utrolig spændte på at komme igang, lød det fra mor Marlene, inden turneringsstarten.

Der ventede en lang dag foran tvillingerne, da allerede tidligt søndag morgen, tog hul på den første ud af i alt 12 kampe, á ét sæts varighed, der skulle spilles som hold, og det skulle vises sig at blive en hård dag for drengene.

Første kamp, en double, tabes efter et utroligt tæt og velspillet sæt som måtte afgøres i tiebreak. De næste par kampe er ligeså tætte, men tabes desværre også for drengene. Modstanden og den nye store bane-format havde budt Marcus og Alexander velkommen.

Endelig rammer begge gutter en sejr, Marcus på 6-4 og Alexander på 7-5. Det kom dog hurtigt ned på jorden igen med nederlag i de næste par kampe, men sluttede stævnet stærkt af på meget metaforisk vis, ved at sejre i en double, 6-2, Sammen.

De slutter en utroligt hård fysisk dag af på en 4. plads, og vender hjem fra Skive med mange gode erfaringer i rygsækken. Alt var ikke forgæves, da de havde gjort sig fortjent til en omgang massage af de ømme muskler og trætte hoveder. Samtidig havde deres præstationer også gjort dem fortjent til en ordentlig omgang ros fra tilskuerne til stævnet, ifølge mor Marlene:

- De fik utroligt mange rosende ord med på vejen fra de andre tilskuere og forældre for deres indsats. De kunne slet ikke forstå at de ikke har spillet i længere tid.

Det kan vi heller ikke.

Godt kæmpet alle 3!


Kalender
Se hele kalenderen
Hovedsponsor
Sparnord
Team Aars Tennisklub
DathoPrint Aps










RESERVATION
PAY & PLAY BANE 6